Det er blandt andet en række værker med udgangspunkt i og inspiration fra formen fra pinden i en ispind, som Ib S. Østergaard har med på udstillingen i Videbæk. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Truust-kunstner på kunstpavillonen

KUNST Maleren og grafikeren Ib S. Østergaard fra Truust nord for Fårvang har lørdag den 11. november fernisering på en udstilling på Vestjyllands Kunspavillon i Videbæk.

Der er tale om en større solo-udstilling, og den kan ses frem til og med 17. december.

I forvejen er Ib S. Østergaard aktuel på Aros i Aarhus, hvor museet har fundet plads til fire af Ib S. Østergaards værker på udstillingen »Human Nature«, der varer året ud.