Jane og Shane i Lunden fredag aften.

Irsk duo med smittende humør

MUSIK Den populære duo, Jane and Shane, som spiller irsk folkemusik med et smittende humør, kommer igen på visit i Silkeborg.

Denne gang er det i Lunden, og det er Silkeborg Viseverseklub, der står bag arrangementet.

Jane Clark mestrer violinen i så forskellige stilarter som traditionel irsk musik til rock, pop, blues, country - blandt andet.

Shane Donnely er fra Limerick, men har i mange år boet i Danmark. Han er inspireret af såvel amerikansk som engelsk »folk« og har også arbejdet med blues og jazz.