Bil påkørt bagfra ved Q8 på Nordre Ringvej

SILKEBORG Mandag klokken 14.21 blev en bil påkørt bagfra på Nordre Ringvej i Silkeborg.

En 40-årig mand fra Silkeborg kørte mod øst. Han bremsede, da han skulle dreje ind på servicestationen.

Det overså en bagvedkørende 23-årig mand fra Aarhus. Han kørte i bil op bagi den 40-årige.

Han måtte efterfølgende køres til observation på sygehuset i Viborg.