Cyclist

Bilist overså 15-årig cyklist i Silkeborg

SILKEBORG En 15-årig ung mand fra Silkeborg var mandag morgen 07.52 involveret i et færdselsuheld i krydset Kærsgårdsvej/Vestre Ringvej i Silkeborg.

En 33-årig mand fra Nr. Snede overså cyklisten, da bilisten drejede fra Kærsgårdsvej til højre ad Vestre Ringvej.

Cyklisten, der skulle lige over krydset, stødte derfor ind i bilen. Han slog knæet. Men det var ikke så alvorligt, og han behøvede ikke at køres til tjek på sygehuset, oplyser politiet i Silkeborg.