Fredag 27. oktober fra klokken 20 til og med natten til mandag 30. oktober bliver der udført sporarbejde på togstrækningen Aarhus-Silkeborg-Herning.

Tog mellem Herning, Silkeborg og Aarhus ramt af aflysninger fra morgenen

Martin Hove Thomsen 

Togselskabet Arriva meddeler på sin hjemmeside, at en række togafgange er aflyst her fra morgenen

TOG Skal man med tog fra Herning via Silkeborg til Aarhus, gør man klogt i lige at dobbelttjekke togtiderne hos Arriva, inden man begiver sig ud i det kolde efterårsvejr for at vente på toget.

Arriva er nemlig ramt af en række aflysninger tirsdag morgen. Den seneste aflysning er afgangen fra Herning til Aarhus klokken 07.55.

Togselskabet skriver, at aflysningerne skyldes »baneforhold«.

I alt tre afgange er indtil videre blevet aflyst på strækningen, ligesom to styk den modsatte vej også var aflyst.