Fuld 78-årig kvinde fik bøde for at råbe

SILKEBORG En 78-årig kvinde skabte i går så meget uorden ved Netto i Østergade, at politiet blev tilkaldt.

En patrulje kom til stedet omkring klokken 19.15. Betjentene forsøgte at lægge en dæmper på den ældre kvinde.

Hun var fuld og råbte efter folk, der gik forbi. Patruljen endte med at bortvise den spirituspåvirkede kvinde og give hende en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.