Foto: Colourbox

Pige meldte dreng for vold: Skød hende i øjet med papirkugler

KJELLERUP En 16-årig pige blev spyttet på, oversprøjtet med sodavand og fik skudt en papirkugle i øjet, så hun fik en skade på nethinden.

Det foregik altsammen torsdag omkring kl. 14.30 på Tinggårdsvej omkring Kjellerup Skole.

Pigen har forklaret, at hun blev drillet af den 17-årige dreng. Han skød små papirkugler gennem et sugerør. En af dem ramte pigen i øjet, så hun fik en plet på nethinden og måtte til behandling hos en øjenlæge.

Politiet skal nu have den 17-årige drengs version af sagen.