Foto: Coca-Cola

Ikonisk Coca-Cola-lastbil kommer til Silkeborg

Martin Hove Thomsen 

I Silkeborg kan man 7. december opleve Coca-Colas julelastbil, når den kommer til byen

SILKEBORG Henover julen tøffer den ikoniske Coca Cola-lastbil rundt i det danske land, og på sin vej kommer den også forbi Silkeborg.

Det sker 7. december, hvor den vil holde uden for Føtex på Torvet - Coca-Cola har nu ændret stedet på sin hjemmeside, så lastbilen i stedet ankommer til Føtex på Nørrevænget.

Coca-Cola oplyser på deres hjemmeside, at man kan komme og nyde en kold Coca-Cola og se den kendte julelastbil.

Julelastbilen kan åbnes i siden, og det er her, Coca-Cola inviterer indenfor i, det de kalder, deres »unikke Coca‑Cola juleunivers«.