Foto: Colourbox

To mænd snød 90-årig beboer på plejecenter

Adam Haff 

Tricktyve udgav sig for at skulle reparere radiator

SILKEBORG En 90-årig beboer på Plejecentret Remstruplund er blevet frastjålet cirka 5000 kroner ved et tricktyveri.

Tirsdag dukkede en mand op hos beboeren. Manden fortalte, at han skulle reparere en radiator i den ældre mands lejlighed.

Næste dag kom manden tilbage sammen med en anden mand, og de to mænd »fiksede« så radiatoren.

Men det var fup og fiduser. Lørdag eftermiddag blev det opdaget, at mændene under deres besøg stjal de mange penge fra beboeren.

Politiet har ikke noget signalement af gerningsmændene.