Tyve stjal stort antal PH-lamper fra beboere

SILKEBORG Ved et indbrud i weekenden mistede beboere på Georg Krygers Vej i Silkeborg en hel del PH-lamper og andre bekostelige sager.

Tyvene slap væk med sølvtøj og seks Y-stole med sorte læderhynder, samt to Arne Jacobsen-standerlamper.

De stjal også indtil flere PH-lamper. Det drejer sig blandt andet om en såkaldt »bombardement-lysekrone«, en »Stammekrone« i bronze, en bordlampe i kobber og et par standerlamper.

Politiet i Silkeborg har ikke fået et beløb på det stjålne. Men det drejer sig om store værdier.