Foto: Colourbox

Kvinde med refleksvest kørt ned

SILKEBORG På trods af lys på cyklen, reflekser på hjulene og en refleksvest blev en 56-årig kvinde onsdag morgen ramt af en bil, hvis fører overså hende i Silkeborgs morgentrafik.

En 60-årig mand i bil drejede klokken 06.36 fra Sølystvej til højre ad Borgergade. Han overså cyklisten, der kom kørende på Borgergade og de to stødte sammen.

Kvinden slap angiveligt med lettere skader. Blandt andet fik hun en flænge ved den ene tinding, som hun blev behandlet for på sygehuset.