Foto: Peter Erfurt

Tankvogn med 34.000 liter valle væltet

Søren Nielsen 

En chauffør var uheldig at komme ud i vejsiden med hjulene. Tankvogn med valle endte på siden

GJESSØ Midtjysk Brand & Redning blev onsdag formiddag kaldt til et større uheld på Faurholtvej mellem Gjessø og Hjøllund.

Her var en tankvogn med valle væltet.

Ifølge de foreløbige meldinger fra stedet, var chaufføren uheldig at få sine hjul ud i den våde vejside. Herefter mistede han kontrollen med tankvognen, der endte på siden.

Chaufføren slap med knubs, men der gik hul på tanken, hvori der var 34.000 liter valle fra Them Mejeri.

Den situation udløst en større beredskabsindsats, fordi man ville undgå, at vallen løb ud i skoven og i et nærliggende vandløb.

Valle er dog et organisk materiale, som umiddelbart ikke gør alvorlig skade på naturen.

- Der var ikke meget at stille op med den spildte valle. Til gengæld var der en større opgave med at få en kran frem og løftet tankvognen tilbage på kørebanen, oplyser politiets vagtleder Jens Claumarch.