Trouble Cats spiller lørdag aften på Rampelys.

Blues-katte på Rampelys

MUSIK Trouble Cats, som lørdag aften spiller på Rampelys, er i topform og fejrer i år, at bandet har været på banen i 30 år.

Det bliver markeret med en lang række koncerter og albummet »Live In Aarhus 2017«.

Trouble Cats opstod i 1987 med spillestedet Fatter Eskil i Aarhus som hjemmebanen. De følgende år blev Trouble Cats et af de meget efterspurgte navne på den århusianske bluesscene. Bandet fik hurtigt travlt og spillede de næste mange år 80-100 årlige koncerter i både ind- og udland.