Foto: Colourbox

Hvor er Silkeborg Kommunes mest levende mødested?

Martin Hove Thomsen 

Silkeborg Kommune er med i konkurrencen om at have et af de mest sprudlende mødesteder i Danmark - og du kan hjælpe til ved at fortælle, hvor du synes, dit yndlingsmødested er

SILKEBORG Hvor er Silkeborgs mest levende mødested? Har du et godt et bud på det, kan du hjælpe Silkeborg Kommune med at vinde en arkitekt-konkurrence og samtidigt selv deltage i en konkurrence om en tur for to til København.

På kommunes hjemmeside opfordrer Silkeborg Kommune nemlig borgere til at byde ind med forslag til, hvad der er det mest levende mødested i Silkeborg Kommune. Det er Dansk Arkitektur Center (DAC), der er i gang med at kåre de fem mødesteder i Danmark, der sprudler mest af liv, bevægelse, kontraster og mennesker.

Sådan gør du
Du nominerer ved at dele et billede af dit mødested eller skrive en kommentar på senest 4. december. Du kan også dele dit billede på Instagram under hashtagget #DKslevendemødesteder.

Når du nominerer dit sted, deltager du samtidigt i konkurrencen om en betalt tur for to til København og en tur i Dansk Arkitektur Center, skriver kommunen på dens hjemmeside.

Den nationale afstemning skydes i gang 4. december 2017, hvor du kan stemme på dit favoritsted på . Vinderen i hver region kåres 15. december 2017.

Udover Silkeborg er de deltagende kommuner Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Vejle, Odense, Esbjerg, Roskilde, Holbæk, Guldborgsund, Helsingør, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe.