Det danske svar på Lennon og McCartney - Rugsted og Kreutzfeldt - går på scenen i Kedelhuset lørdag aften. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Rugsted og Kreutzfeldt i et udsolgt Kedelhuset

MUSIK Den legendariske danske popduo, Rugsted og Kreutzfeldt, spiller alle sine største hits i Kedelhuset lørdag aften.

Det musikalske makkerpar - det tætteste vi i Danmark kommer på Lennon og McCartney - har siden gendannelsen i 2006 spillet alt fra mindre akustiske koncerter til store festivaler. Overalt er duoen blevet mødt med glade koncertgængere, fællessang og stor gensynsglæde. Rugsted og Kreutzfeldt ramte en musikalsk nerve i 1980’erne, hvor de producerede en række hits som »Jeg ved det godt«, »Tilfældigvis forbi« og »Går gennem tiden«.

Koncerten er udsolgt.