Giv byrådet hvad byrådets er – og Gud hvad Guds er

SILKEBORG »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.«

Sådan lyder et kendt bibelcitat, og som et apropos til byrådsvalget den 21. november, har Silkeborg Kirke ændret ordene til »Giv byrådet, hvad byrådets er, og Gud, hvad Guds er«. Det sker i forbindelse med den rytmiske gudstjeneste søndag den 19. november om eftermiddagen.

Citatet, der er udgangspunkt for gudstjenesten, har været en rettesnor for troende gennem tiden i forhold til at kunne navigere i verden og under dens myndigheder.

Gudstjenesten på søndag henvender sig til alle aldre. Sognepræst Leif Kristiansen medvirker ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der fælles aftensmad for dem, der har lyst og mulighed for det.