Særlig én vej hitter hos huskøberne i Silkeborg

Søren Nielsen 

SILKEBORG Hvis du går med tanker om at sælge dit hus, og hvis du bor på Frank Jægers Vej i Silkeborg, så er der gode chancer for, at huset er hurtigt solgt.

Det viser en ny opgørelse fra .

Den gennemsnitlige salgstid for en bolig på Frank Jægers Vej er nemlig blot 38 dage, viser opgørelsen, der tæller handler for hele 2016 og frem til den 9. november 2017.

Dermed er Frank Jægers Vej blandt de 20 villaveje i landet, hvor salgstiden er allermindst. I øvrigt var den gennemsnitlige pris på 2,48 mio. kroner på Frank Jægers Vej.

Den korteste salgstid finder man dog i Esbjerg på Hedebakken, hvor husene i gennemsnit blev solgt på blot 19 dage.

Den vestjyske villavej, der er beliggende nær vandet, er skarpt efterfulgt af Bjørnsonsvej i Valby, hvor den gennemsnitlige salgstid ligger på 22 dage. På tredjepladsen er Kornblomstvej i Aalborg. Her har det taget hussælgerne 29 dage at finde en køber.

Salgstiden har dog generelt været faldende henover de seneste år. I oktober måned sidste år lød den gennemsnitlige salgstid på 178 dage, og året før i 2015 tog det villasælgerne 189 dage at komme af med deres bolig.

Med i statistikken er minimum seks handler.

Hedebakken, Esbjerg, 19 dage

Bjørnsonsvej, Valby, 22 dage

Kornblomstvej, Aalborg, 29 dage

Herredsvej, Gentofte, 32 dage

Alkmaar Alle, Dragør, 33 dage

Gugvej, Aalborg, 33 dage

Gartnervænget, Hinnerup, 34 dage

Studsbøl Alle, Kastrup, 34 dage

Nordlundsvej, Hvidovre, 34 dage

Rypebakken , Odense, 34 dage

Tronkærgårdsvej, Skødstrup, 35 dage

Mylius Erichsens Vej, Aalborg SØ, 35 dage

Sundgårdsvej, Horsens, 35 dage

Løgstørvej, Aars, 36 dage

Hjallerup Alle, Kastrup, 36 dage

Banevolden, Malling, 37 dage

Frank Jægers Vej, Silkeborg, 38 dage

Engparken, Bramming, 38 dage

Baldursgade, Esbjerg, 39 dage.

Dalsø Park, Værløse, 39 dage