Indbrud i hus i Truust

TRUUST Lørdag aften var der indbrud i en villa på Landstigvej i Truust.

Tyven brød badeværelsesvinduet op, hvorefter han var rundt i huset.

Beboerne mistede en del værktøj, blandt andet tre kædesave, vinkelslibere og stiksave.

Tyven stjal også 20 cd’er og en guldring, mærket »Margrethe 280876«.