Beautiful Christmas ornaments as table decoration

Julemarked hos Odd Fellow

SILKEBORG Søsterloge nr. 36 Karen Jeppe og Søsterloge nr. 83 under Odd Fellow-logerne gentager den årlige tradition med julemarked.

Odd Fellows Ordenens julemarked vil finde sted lørdag den 25. november i Ordensbygningen på Håndværkervej 6 i Silkeborg.

Der vil være muligheder for at finde den rigtige julegave i en af boderne. Logesøstrene har året igennem strikket, syet og broderet forskellige smukke håndarbejder.

Der sælges desuden hjemmelavede småkager, konfekt, kransekager, marmelader, rødbeder m.v.

Der vil ligeledes være mulighed for at købe alt til adventstiden - adventskranse, kalenderlys, dørkranse, dekorationer, gran og pyntegrønt.

På julemarkedet kan man også nyde en kop kaffe med kringle eller gløgg med æbleskiver og vafler.

Overskuddet fra julemarkedet går til humanitære formål og institutioner i lokalområdet.