Robert Skov og holdkammeraterne møder Lyngby onsdag 6. december. Foto: Ulla Myrhøj

Dato fastlagt for SIF’s pokalkamp

Mathias Hove Andersen 

Silkeborg IF har hjemmebanefordelen i ottendedelsfinalen mod Lyngby

FODBOLD Onsdag 6. december klokken 18 tørner Silkeborg IF og Lyngby Boldklub sammen på Jysk Park i DBU Pokalens fjerde runde.

Ottendedelsfinalen skulle have været spillet onsdag 25. oktober, men den endelige dato er først blevet fastlagt nu, fordi klubberne skulle afvente udfaldet af omkampen mellem HIK og SIF, der blev afviklet tirsdag aften.

Opgøret på Gentofte Stadion sluttede 0-3, og SIF’s mål blev sat ind af Robert Skov, Davit Skhirtladze og Mikkel Vendelbo.