Den finske film »Lys i Mørket« bliver vist i Bio Silkeborg på tirsdag. Foto: Camera Film

Lys i mørket

FILM Tirsdag viser Bio Classic den finske film »Lys i Mørket« i Bio Silkeborg.

Den foregår i Finland og handler om Khaled fra Syrien, som søger om asyl. Han får afslag - Aleppo er jo en sikker by - og bliver overfaldet af nynazister fra Finlands Liberation Army. Samtidig er der en skjortesælger, som realiserer sin drøm om at blive restaurantejer. »Lys I Mørket« er instrueret af Aki Kaurismäki, og fans af den finske auteur vil genkende den sortkomiske stil og ikke mindst rollebesætningen, som er kendt fra hans tidligere film.

Filmen fik ros på festivalen i Berlin, hvor den modtog Sølvbjørnen og blev kaldt Kaurismäkis bedste værk siden »Manden Uden Fortid«.