Udover de 25.000 kroner overrakte logens mester Henrik Rønne også en masse krammedyr til børnene på krisecenteret. På billeder ses Henrik Rønne, Torben Mogensen, leder af Silkeborg Krisecenter Dorte Fritzemeier, Ejvin Hansen og Niels Jørgen Steenbjerg.

Krisecenteret får 25.000 kroner

SILKEBORG Tirsdag overrakte Sirius logens mester Henrik Rønne 25.000 kroner til lederen af Silkeborg Krisecenter, Dorte Fritzemier.

Donationen kommer i forbindelse med fejringen af tiårsdagen for stiftelsen af Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark.

- Vi anser denne organisation som værende umådelig vigtig i dagligdagen for en del mennesker, siger logens mester, Henrik Rønne om donationen.

De 25.000 kroner lægges oveni de 150.000 kroner, støtteprojektet »Hjemlig Hygge« allerede har doneret til krisecenteret. Pengene skal gå til en ny legeplads til stedets børn og unge.