I Washington kommer vi også forbi Det Hvide Hus. Byen er fri for neonreklamer, men er en dejlig by, fyldt med historie, kultur og liv.

Højdepunkter på USA’s østkyst

Store oplevelser venter i New York, i Pennsylvania blandt Amishfolkjet, på Gettysburgs slagmarker, i Washington D.C. og ved Niagara Falls, 3.-11. juni

På denne storslåede rejse, hvor Ans Rejser er teknisk arrangør, får deltagerne lejlighed til at opleve en række af landets mest spektakulære storbyer i kombination med historiske seværdigheder og fascinerende natur.

Rejsen indledes i den pulserende storby New York, hvor seværdighederne står i kø døgnet rundt. Turen går herfra mod det naturskønne Niagara Falls, som ligger på grænsen til Canada. Med smukke naturoplevelser på nethinden kører gruppen derefter gennem det bølgende grønne Pennsylvania, hvor Amishfolket lever en dagligdag, som vi kunne finde den for hundrede år siden herhjemme.

Gettysburgs slagmarker, hvor det afgørende slag i den amerikanske borgerkrig blev udkæmpet, står derefter for tur, inden bussen kører til Washington D.C., magtens centrum.

New Yorks nye vartegn
Deltagerne mødes i Billund Lufthavn søndag 3. juni, hvorfra vi flyver med Air France via Paris til New York. Ankomst sidst på eftermiddagen - transfer til hotellet, hvor vi skal bo de næste to nætter.

Mandag bliver en travl dag med sejltur fra det vestlige Manhattan til både Frihedsgudinden og Ellis Island, hvor der i sin tid var immigrationsmodtagelse for millioner af indvandrere.

Så er der byvandring i Financial District med Wall Street, Winter Garden og Børsen. Vi kommer også forbi »Ground Zero« og besøger 9/11 Memorial.

New Yorks nye vartegn, One World Trade Center med tårnet Freedom Tower, der er byens absolut højeste bygning, står i dag på selv samme sted, som de faldne tårne stod i sin tid.

Herefter går vi til Brooklyn Bridge og spadserer hen over den gamle knejsende bro og nyder den fantastiske udsigt over Hudson River.

Aftenen kan bruges på Times Sguare, der vel nærmest er hele verdens centrum.

Tirsdag er det farvel til The Big Apple og en køretur til Niagara Falls, et af naturens vidundere.

Hvert sekund styrter millioner af liter vand ud over den 790 meter brede kant med en buldrende kraft og skaber derved et af verdens mest betagende og kraftfulde vandfald.

Indkvartering i nærheden for de næste to nætter. Hotellet ligger på den canadiske side af Niagara Falls og her er vandfaldene mest imponerende, da man ser dem forfra.

Torontos flotte seværdigheder
Onsdag tager vi på heldagsudflugt til Toronto, en dejlig, multietnisk storby, som er et af de vigtigste handel- og finanscentre i Canada og Nordamerika. Her skal vi blandt andet opleve CN Tower, Harbour Front, parlamentet og meget andet.

Toronto har meget at byde på og denne dag får vi nogle gode smagsprøver.

Dagen efter går turen gennem det grønne Pennsylvania, der især er kendt for sine tre kristne grupper. Vi besøger den ene - Amishfolket, et ydmygt folk, hvis enkle levevis og grundvilkår ikke har ændret sig særligt, siden de kom hertil for mange år siden. Her er tale om et folk, der har valgt at leve et ukompliceret og simpelt liv uden de moderne bekvemmeligheder, som de fleste af os ikke kan undvære i dagligdagen. Bønderne spænder hesten for ploven, når marken skal pløjes og her er hverken internet eller mobiltelefoner.

Den voldsomme borgerkrig
Efter morgenmaden kører vi videre til Gettysburgs slagmarker. Her blev et af de store og afgørende slag i den amerikanske borgerkrig udkæmpet.

Historikere antager, at cirka 50.000 døde i slaget på Gettysburgs slagmarker. I dag har freden for længst sænket sig over området, men at slentre en tur henover de gamle slagmarker er stadig en bevægende oplevelse.

Undervejs mod den amerikanske hovedstad, gør vi stop i Baltimore for frokost.

Ankomst til Washington D.C. sidst på eftermiddagen for overnatning i to nætter.

Magtens uomtvistelige centrum
Lørdag skal vi på opdagelse i USA´s hovedstad og vi stiler direkte mod magtens centrum, nemlig National Mall. Dette tre kilometer lange parkareal forbinder Højesteret og Kongressen med præsidentboligen.

Parkområdet udgør den centrale akse i byen med både parlamentsbygningen og US Capitol inden for kort distance.

Vi ser også de vigtigste monumenter, som ærer landets fire største præsidenter og de faldne i fire krige. Kennedys grav og den evige ild på Arlington kirkegården, Lincoln Monumentet og meget mere kommer vi omkring.

Søndag formiddag har vi mulighed for at opleve lidt mere af denne dejlige by, inden vi sætter kursen mod lufthavnen og flyver med KLM via Amsterdam tilbage til Billund.

Ankomst Billund mandag formiddag.

Gavekort til abonnenter
Prisen for denne rejse er 16.995 kroner per person i dobbeltværelse. Eneværelsestillæg 4900 kroner.

Er du abonnent på avisen, får du et gavekort til Cityforeningen på 400 kroner per person.

I prisen er inkluderet:

Afrejsemøde i god tid inden afgang

Parkering i Billund Lufthavn

Flyrejse Billund-New York/Washington-Billund

Skatter og afgifter

Forplejning på oversøiske strækninger

Ophold på gode 3- og 4 stjernede hoteller

Syv gange morgenmad

Transport og udflugter i følge program

Dansk rejseleder

Tilmelding til Læserklubben i Silkeborg på laeserklub@mja.dk eller på telefon 87 22 84 69.