Tyv forsvandt med smykker i Silkeborg

SILKEBORG Henover weekenden var der indbrud i en villa på Sneppevej i Silkeborg.

Tyven brød et vindue op og gik på jagt efter værdier i huset.

Han stjal et sort smykkeskrin, der blandt andet indeholdt Marguerite-smykker, som halskæde, armbånd og ørerringe.

Beboerne mistede også et dame armbåndsur af mærket Omega. Uret var med blå skive og stållænke, oplyser politiet.