Biler stødte sammen i Cirkle K-krydset

SILKEBORG To biler stødte mandag aften klokken 21.42 sammen i Cirkle K-krydset i Silkeborg.

En 18-årig kvinde fra Aarhus kørte ad Christian 8’s Vej mod syd og svingede til venstre ad Østergade.

Det skete lige ud foran en bil, der kørte ad Christian 8’s Vej mod nord. Bilen blev kørt af en 40-årig mand fra Skanderborg.

Der blev ikke brug for en tilkaldt ambulance, for bilisterne slap uskadt, oplyser politiet i Silkeborg.