Julekaffeselskaber i arbejderboligen

SILKEBORG Formidlingsgruppen ved Silkeborg Museum arrangerer i år også julekaffeselskaber i »Arbejderboligen« ved museet.

Efter sommerens gode efterspørgsel efter kaffeselskaber til enkeltpersoner og til hele selskaber har gruppen nu sammensat et juleprogram at tale med gæsterne om.

Arbejderboligen bliver pyntet til jul efter skik og brug i 1910, og de hjemmebagte kager til kaffeselskaberne får et julestrejf.

Kaffeselskaberne holdes fredagene 1., 8. og 15. december om eftermiddagen.

Billetter sælges i museumsbutikken på forhånd. Der er meget begrænset plads i den lille arbejderbolig, og derfor kun få billetter. Hvis der ikke er plads til alle de planlagte fredage, kan man købe et helt selskab på et andet tidspunkt.