Julemarked med udsigt til Himmelbjerget

LAVEN Søndag den 3. december slår Kløverhuset - Laven-Linå Naturbørnehus på Anedalvej 3 A i Gl. Laven dørene op til Kløverbyernes julemarked.

På julemarkedet finder man julehygge og brugskunst ved de mange boder, der bydes på både børneboder, eksklusivt design og alt det indimellem!

Der er keramik, smykker, plakater, håndarbejde, juledekorationer, trævarer, børnetøj, tupperware, kaffebar og meget mere!

Det er muligt at købe æbleskiver, boller og rugbrødshapsere samt gløgg og saftevand m.m. til små priser.

I løbet af dagen vil der være forskellige aktiviteter som gratis ponyridning ved Laven Rideklub, juledekorationsfabrik for børn, lysfarvning og mulighed for at tage årets julefoto foran den opstillede fotoplade.

Kløverbyerne omfatter Laven, Linå, Mollerup og Hårup. Stadeholderne kommer fra hele Østjylland, men primært fra Kløverbyerne.