Smør på pande satte gang i brandalarm

SILKEBORG I forbindelse med madlavning på boenhed Gødvad på Stavangervej 13a i Silkeborg gik en brandalarm onsdag 16.15 i gang.

Det sendte brandfolkene fra Brand og Redning i Silkeborg samt indsatsleder Anders Simonsen til stedet.

Det viste sig at noget smør på en pande havde sat en sensor i gang. Da det stod klart og brandmeldesystemet var tjekket kørte brandfolkene tilbage til stationen.