Bilister opdaget med narko i blodet

SILKEBORG To bilister blev tirsdag snuppet af politiet for narkokørsel.

En 24-årig mand fra Helsinge blev 15.30 kontrolleret, da han kørte i bil på Kejlstrupvej.

Narkometret gav udslag for hash og kokain. Manden ville ikke oplyse sit navn. Han blev anholdt og taget med for at give en blodprøve. Han blev også sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

Klokken 18.22 var det en 20-årig mand fra Risskov, der blev standset i Fredensgade. Manden havde hash i blodet og tre gram hash. Også han blev anholdt og præsenteret for et par sigtelser.