Silkeborg får lynbus til København

Kenneth Husum 

SILKEBORG Det nye busselskab Lynbussen starter fredag 9. februar op med fire busruter. Blandt andet fra Drewsensvej i Silkeborg.

Det betyder, at rejsende fra det Midt- og Vestjyske område kan komme hurtigt og billigt til København.

Fra Silkeborg med en rejsetid på fire timer.

Busserne kommer til at kører mandag, torsdag, fredag og søndag, og er der interesse for det, vil selskabet udvide til at køre alle ugens syv dage.

- Selvom Lynbussen er et lavprisbusselskab, så er servicen høj, og der er ikke ekstra udgifter på bagage.

Du betaler altså ikke ekstra for barnevogne/klapvogne eller anden bagage. Som hovedregel kan du ganske enkelt tage det med, som du selv kan bære, og selv sætte ind i bussen, oplyser direktør Steen Petersen.

Det er muligt at komme endnu billigere af sted, Lynbussen sælger nemlig folkeaktier 1000 kr, og ved køb af en aktie bliver billetten billigere.

Pensionister og studerende kan købe en folkeaktie til halvpris.

I løbet af 2018 er det planen, at Lynbussen skal køre fra 100 byer i Danmark.