De smukke vintertraner

Søren Olsen 

I stedet for som tidligere at flyve sydpå, så bliver et stigende antal traner hos os året rundt, når vinteren er mild

I de senere årtier er flere og flere traner begyndt at yngle i danske naturområder. Efter ynglesæsonen samles de i store flokke, før de vender næbbet sydpå for at overvintre under lune himmelstrøg i Spanien eller Nordafrika. Men den grå fugl med hvidt, sort og rødt på hals og hoved har det med at overraske. I stedet for som tidligere at flyve sydpå, så bliver et stigende antal traner hos os året rundt, når vinteren er mild. Det milde, våde danske vinterlandskab med oversvømmede marker levner godt med fugls føde til tranen.

- Der er nok ingen tvivl om, at vi i takt med klimaændringer i retning af et lunere vejr vil komme til at opleve flere og flere overvintrende traner, bare der er lige så mildt som i denne vinter. Også i Tyskland er der set et stigende antal vintertraner i de senere år, fortæller Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

At der bliver set flere og flere traner i Nordvesteuropa om vinteren hænger også sammen med den kendsgerning, at bestanden er vokset markant de senere år. I Danmark yngler der nu rundt regnet 200 par, og da føden er let tilgængelig i år, vælger flere at blive. Erfaringer fra de senere år i Nordvestjylland viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader deres jyske terræner.

- Hvis det vejrmæssige signal til afgang udebliver, ja, så bliver tranerne tæt på ynglepladserne. Og man forstår dem godt, for hvorfor begive sig ud på en lang og farefuld rejse mod Spanien, når der er rigeligt at æde på stubmarker og oversvømmede arealer med kartofler og majs i Danmark, siger Knud Flensted.

Varsler forår
For ti år siden opdagede man de første traner, der overvintrede i Danmark, da en lille flok holdt stand i området omkring Gårdbogård Sø mellem Frederikshavn og Skagen i Nordjylland. Siden da er antallet i milde vintre vokset, og et større og større antal lokaliteter byder nu på vintertraner, som på milde dage trompeterer og varsler forår forude.

Man kan tjekke, hvor der findes traner fra dag til dag på hjemmesiden DOFbasen.dk. Gå til Søg observation og skriv trane. I begyndelsen af februar var der 55 i et åbent område op til Tversted Plantage i Nordjylland og 44 i Kongens Mose i Sønderjylland. I hele Jylland samt på Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm ses der traner.

- Historien om tranen kan udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. For blot 30 år siden var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark, men i dag er der titusinder af grågæs, der bliver her vinteren over, fortæller Knud Flensted.

Den europæiske bestand af traner blev i 1998 skønnet til at tælle 45.000 par. Siden er bestandene gået markant frem i antal. De svenske traner, som udgør en bestand på cirka 12.500 par, flyver næsten alle via Danmark eller direkte over Østersøen på deres træk mod varme spanske egne.

- Under trækket benytter de blandt andet den tyske halvø Rügen ved Østersøen som mellemstation i oktober og november og igen om foråret. Her bliver de hængende vinteren over, hvis klimaet bliver endnu mildere, og nu oplever vi, at de danske traner også er ved at justere deres trækvaner, siger Knud Flensted.

Danner par for livet
Tranen har en lang historie i Danmark, hvilket ses af, at ordet trane indgår i række gamle stednavne, som Tranekær og Tranemose. Men omkring 1850 forsvandt den som ynglefugl, og først 100 år senere, i 1950’erne, begyndte den at yngle her i landet igen. Men dens genindvandring gik i de første mange år umådeligt langsomt. Frem til omkring 1990 var den samlede danske bestand på kun tre-fem par, alle i Jylland. Men siden er det gået stærkt, og den findes nu spredt i hele landet.

Den velkendte tranedans er et parringsspil, der har en social betydning, og både de unge traner og de gamle ynglefugle tager del i dansen i det tidlige forår. Tranerne yngler første gang i en alder af fire-seks år, og de danner par for livet. De to camouflagefarvede æg lægges i april-maj i en stor rede på jorden, og ungerne kan hurtigt klare sig selv.

Selvom tranen er en af de største danske fuglearter, kan den leve meget skjult, når den har æg og unger. Efter en måneds rugetid går ungerne rundt sammen med forældrene i de nærmeste omgivelser i omkring 10 uger, hvorefter de er flyvefærdige. I denne tid kan de vandre meget omkring, men de er dygtige til at skjule sig.

Fakta: Tranen

Tranen er i fremgang overalt i Europa. Den danske bestand er på cirka 200 par.

Den kan blive 96-119 centimeter lang og få et vingefang på 180-222 centimeter.

Den spiser korn, kartofler og majs uden for yngletiden. I yngletiden står den på smådyr, padder, småfisk og bær.