Drømmen om Hollywood

Bine Madsen 

Den prisbelønnede reklamefilmsinstruktør Nicolai Fuglsig har brugt mere end 10 år på at få lov til at lave en spillefilm i Hollywood. Da han endelig fik muligheden med storfilmen »12 Strong«, var det på et stramt budget, og med en tidsramme de fleste mente var den sikre vej mod fiasko. Men noget tyder på, at de tog fejl

Nicolai Fuglsig har taget sin far med til interviewet. Nu sidder han ved langbordet i mødelokalet hos Nordisk Film og lover at være så stille som muligt, mens sønnen selv har slået sig ned i sofaen - tilbagelænet og afslappet klædt i sort fra top til tå.

Hans far er der - selvfølgelig - ikke for at hjælpe sin 45-årige søn gennem interviewet. Når man er voksen og i øvrigt har været i rampelyset i mere end et årti »over there«, klarer man den slags uden oppasser. Han er der alene for at være mest muligt sammen med sin søn, som han ikke har set i næsten fem år. Han selv lider af flyskræk og kan altså ikke tage turen over Atlanten, og sønnen har haft så travlt med at realisere en drøm, at tiden ikke har været til at besøge hjemlandet.

Men nu er Nicolai Fuglsig på dansk grund i forbindelse med premieren på den amerikanske storfilm »12 Strong«, og far og søn forsøger at tilbringe mest muligt tid sammen. Så nu sidder faren ved langbordet og sønnen i sofaen og smiler lidt til hinanden undervejs i interviewet, hvor Nicolai Fuglsig fortæller om en hæsblæsende rejse, der på ingen måde er slut, men dog har passeret en vigtig milepæl med debuten som spillefilmsinstruktør.

- Mit talent som instruktør tror jeg først, man for alvor kan bedømme de kommende tre-fire år. Mange har selvfølgelig spurgt, om »12 Strong« er det, jeg vil stå for, og nej, det er det sådan set ikke, men det er et afgørende springbræt, der giver mig muligheden for at vise, hvad jeg egentlig har på hjerte.

Fra dokumentar til reklame
»12 Strong« er den sandfærdige beretning om de 12 amerikanske elitesoldater, der som de første blev indsat i Afghanistan efter terrorangrebet 11. september 2001. Den lille indsatsgruppe blev gennem tre intense uger på landjorden tvunget til at arbejde sammen med den lokale krigsherre for at bekæmpe Taliban, men selvom fortællingen for så vidt er blevet til en klassisk krigsfilm med masser af kampe, bomber og sammenbidte mænd, er det ikke fortællingens kerne for instruktøren.

- I en tid med en præsident Trump, der forsøger at skabe splid og mistro, er det for mig at se en film, der viser, at når vi - trods forskellige kulturbaggrunde - samarbejder mod en fælles fjende, så kan man opnå en masse. Derfor var det også vigtigt for mig at vise, at der var lige så meget heltemod på den afghanske side som på den amerikanske side, samt at vise de omkostninger konflikter også har, siger Nicolai Fuglsig, der oprindeligt er uddannet fotojournalist.

Omkring årtusindeskiftet oplevede han for første gang at videreformidle den menneskelige tragedie gennem sit kamera på reportagerejser til blandt andet Kosovo og Sydafrika, men den prisbelønnede fotograf brændte hurtigt ud. I stedet fik han smag for levende billeder, og den internationale reklamebranche fik smag for hans talent, der blandt andet udfoldede sig i den legendariske reklamefilm for Sony, hvor 250.000 farvede hoppebolde bliver sluppet løs i San Franciscos gader.

Anerkendt og efterspurgt
Siden gennembruddet godt 15 år tilbage har Nicolai Fuglsig været en af de mest efterspurgte reklamefilmsinstruktører i verden. Først flyttede han til England. Siden til USA, hvor han har boet lige siden. Coca-Cola, Nike, Guinness og altså Sony er bare nogle af de store kunder, der gennem årene har betalt danskeren millioner for at forvandle en reklame for deres varer til en fascinerede fortælling. Der har været råd til et liv på første klasse, men positionen som anerkendt og velhavende reklamefilmsinstruktør har aldrig været et mål i sig selv, understreger han.

»I wanna be a filmmaker«, lyder det fra manden, der efter en årrække med fast adresse på den anden side af Atlanterhavet har tilegnet sig en umiskendelig amerikansk accent. Den sniger sig ind i vokalerne, der bliver trukket i, som var de elastikker, sætninger bliver afsluttet med et »du ved«, og mere end en gang må han lede lidt efter de danske ord.

- Jeg er meget ... hvad hedder det nu ... kompromisløs? spørger han, da han skal forklare, hvordan han de seneste ti år har knoklet videre som reklamefilmsinstruktør, mens han sideløbende har arbejdet sig ind på det mål, som blev formuleret længe før; nemlig, at han ville gå fra at instruere reklamefilm til at instruere spillefilm.

Lukkede døre
Nicolai Fuglsig har brugt mere end 10 år på at nå sit mål, og det er ikke fordi, der har manglet tilbud, siger han. Det har bare ikke været de rigtige tilbud. I stedet har han skrevet adskillige manuskripter. Velresearchede, gennemarbejdede historier med færdige dialoger og tilhørende »storyboards«. Han har forsøgt at sparke døre ind og endda solgt flere af sine manuskripter til Fox, Disney og Warner Bros., men det forløsende »you’re in« har ladet vente på sig. Selv forklarer han det med en uheldig kombination af flere ting. Der bliver lavet færre film i Hollywood, og i en årrække var branchen desuden tilbageholdende med at give debuterende filminstruktører chancen.

- Heldigvis var jeg ikke presset økonomisk, så jeg kunne tage mig den tid, der skulle til, og jeg har tilbragt timevis, ugevis, ja, månedsvis i perioder på at få det her til at lykkes, siger Nicolai Fuglsig.

Allerede i 2010 blev han kontaktet af den kendte producer Jerry Bruckheimer, der blandt andet har »Top Gun« og »Pirates of the Caribbean« på cv’et. Nu havde han den her film om 12 amerikanske elitesoldater, der på hesteryg gik i kamp mod Taliban, og Nicolai Fuglsig var umiddelbart tændt på ideen. Projektet strandede dog i første omgang på manglende finansiering, så i ren og skær frustration besluttede den danske instruktør sig for at lave sin egen film.

- Jeg har altid fået nej, nej, nej, men når jeg hører det, siger jeg ja, ja, ja. Jeg havde netop skudt en stor reklame for Nike og besluttede mig for at bruge hele indtægten, godt 10 millioner kroner, på at finansiere min egen film. En sci-fi-horrorfilm med et virkelig kompliceret plot, og den skal nok komme ud nu, hvor jeg har bevist mit værd med »12 Strong«.

Tid til optagelse
Efter nogle år på hylden med forliste projekter lykkedes det nemlig alligevel at finde penge til at sætte »12 Strong« i søen. Budgettet var med sine 35 millioner dollars ganske vist skrabet i forhold til lignende film, siger Nicolai Fuglsig og tilføjer:

- Og ja, jeg ved godt, at det er mange penge i forhold til danske filmbudgetter, men i forhold til andre lignende amerikanske film var det peanuts.

Budgettet rakte i første omgang til 65 optagedage med et cast, der blandt andre tæller Thor-skuespilleren Chris Hemsworth og Michael Shannon. Siden blev der skåret 15 dage af, og allerede der vidste Nicolai Fuglsig godt, at han stod med en potentiel fiasko. To måneder inden optagelsesstart i et øde område i New Mexico flyttede han tæt på location og begyndte at forberede sig ned til mindste detalje.

- Tre uger inden første optagedag fik jeg så besked om, at de måtte tage yderligere 10 optagedage væk fra mig, så jeg havde 40 dage til at lave hele filmen. Til sammenligning er »Black Hawk Down« optaget på 90 dage, og jeg tænkte bare: »Fuck! Hvordan pokker skal jeg gøre det her?«, husker Nicolai Fuglsig, der af flere erfarne filmfolk blev rådet til at droppe projektet. Han risikerede at køre alle sine filmdrømme i smadder, fordi det efter deres mening var umuligt at lave en god film under de forhold.

- Men der var jo ikke noget at gøre. Vi var så langt i processen.

Enig i kritikken
»12 Strong« havde premiere i USA i midten af januar, og publikum har tilsyneladende taget godt imod den. Den har fået en A-rating på den såkaldte »Cinemascore«, der måler publikums vurdering, og har ifølge Nicolai Fuglsig foreløbig spillet en kvart milliard hjem. Anmelderne er til gengæld delte i deres begejstring. Nogle finder, at den er for »lineær« og går for lidt i dybden med karaktererne.

Nicolai Fuglsig nikker.

- Og de har jo helt ret. Der er ikke noget i kritikken, der kommer bag på mig.

Selv ville han gerne have haft endnu mere fokus på de personlige lag i historien, men han vidste godt på forhånd, at andre kræfter havde mere fokus på det patriotiske. Desuden blev væsentlige scener skåret væk for at holde tidsplanen.

- Jeg var udmærket klar over, hvor det ville gøre ondt, og jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, da jeg besluttede mig for at gennemføre projektet, men ved du hvad? Jeg har fået lavet min debutfilm, og det har løst problemerne med at finansiere mine egne film.

Perfekt timing
For et par år siden kom Nicolai Fuglsig pludselig i tvivl. Efter at have jagtet sin drøm i så mange år og brugt så meget tid og så mange penge på at udvikle sine egne filmprojekter var han ikke længere sikker på, at det gav mening. Her stod han med flere historier, der var klar til at blive fortalt og hvad så?

I dag giver det til gengæld glimrende mening, siger han.

- Det har vist sig at være »perfect timing«.

For nu, hvor han har branchens opmærksomhed, er det en gave at kunne præsentere flere næsten færdige projekter. Hvis alt går vel, går han i gang med at filme allerede i år.

Enten bliver det en historie om hævn, der følger to tidslinjer. En fortløbende og en, der bevæger sig baglæns. Arbejdstitlen er »Wrath«, og Nicolai Fuglsig kalder plottet »kompliceret, men virkelig underholdende«. Eller også bliver det en film, som han skrev for fire år siden. Den foregår i 2032 og handler om en mineret, demilitariseret zone mellem Mexico og USA, hvor der sker vanvittige ting under og over jorden.

- Lige nu er jeg instruktør, men jeg vil være andet og mere. Jeg vil være historiefortæller, og jeg vil stå for det hele selv. Det er den eneste måde, jeg kan have fuld kontrol over materialet.