Gitte Willumsen besøger OK Klubben

Silkeborg Mandag den 19. februar får OK Klubben Silkeborg besøg af byrådsmedlem Gitte Willumsen (V). Hun er formand for sundheds- og ældreudvalget, medlem af plan- og trafikudvalget, formand for Silkeborg Ungdomsskole og folketingskandidat.

I OK Klubben vil hun fortælle om sit liv som lærer og en lang række andre job, som hun har bestredet som privatperson og igennem sit politiske liv og karriere indtil nu. Herudover vil Gitte Willumsen fortælle om sit nye job som udvalgsformand inden for ældreområdet, og hvad hun vil prioritere på dette vigtige område. Efter indlægget vil der være smagsprøver på oste og vine præsenteret af varehuschef Lars Agesen fra Kvickly i Silkeborg.

Tilmelding senest fire dage før mødet.