Flemming uden Ulf

TEATER Forestillingen hedder »Mig og Ulf« og titlen er lidt snyd, for Ulf er nemlig slet ikke med.

Det er der imod Flemming Jensen og Amalie Fjeldmose, som er på scenen i Jysk Musikteater torsdag 22. februar i en mini-musical, som Flemming Jensen har skrevet til sig selv om Ulf Pilgaard.

Udgangspunktet for handlingen er, at Flemming Jensen og Ulf Pilgaard ikke har spillet sammen siden, de to spillede »Sherlock Holmes og Dr. Watson« i 1985.

Derfra snor den samfundssatiriske handling sig muntert frem mellem deres musikalske succesnumre.

I Ulfs fravær er Flemmings niece, Amalie, heldigvis med, og hun springer ind i Ulfs roller og hans kostumer undervejs.