Bøde for at tisse

SILKEBORG En 50-årig mand fra Silkeborg følte 01.30 natten til lørdag behov for at lade vandet, så han stillede sig op på Nygade og forrettede sin nødtørft. Det gav politiet ham en bøde for. Tre kvarter senere havde en politipatrulje fat i en aggressiv og højtråbende 20-årig mand på Nygade, fortæller politiet.

Manden fik en bøde og så blev han bortvist fra stedet.