Gymnastikopvisninger i Gjern og Grauballe

GJERN/GRAUBALLE Både i Gjern og Grauballe kan forældre, bedsteforældre, søskende og andre interesserede komme til gymnastikopvisning søndag den 18. marts.

I Gjern foregår arrangementet i Gjern Kultur- og Idrætscenter, hvor man blandt meget andet kan se holdene »MGP Dans«, »Spilopperne« og holdet »Street Dance« optræde på gulvet foran publikum.

I Grauballe foregår gymnastikopvisningen i Grauballe Hallen. Her er »minfræserne«, »Luftens Helte« og »Junior Spring« nogle af de hold, man kan opleve.

Det er henholdsvis G.U.G.F og Gjern IF, der står bag de to gymnastikopvisninger i hver deres by.