Klubikon siger stop: Vil være læge

Michael Helligsø 

Efter en årrække som profil i Silkeborg-Voel stopper Jette Hansen til sommer karrieren

HåNDBOLD Væk med håndboldskoene og frem med lægekitlen.

Det er situationen for Silkeborg-Voels 30-årige bagspiller Jette Hansen, der til sommer stopper håndboldkarrieren for at satse på lægegerningen.

Efter sommerferien skal hun i gang med den såkaldte kliniske basisuddannelse (KBU), og så føler hun ikke, at der er tid til ligahåndbold oveni.

Men det har ikke været nogen nem beslutning for den mangeårige profil i Silkeborg-Voel.

- Jeg er ikke helt klar til at slippe det, så det er rart, at jeg har de her to-tre måneder tilbage. Jeg vil kæmpe røven ud af bukserne for, at vi kommer så langt som overhovedet muligt, siger Jette Hansen om det kommende slutspil.

Bagspilleren kom til Silkeborg-Voel i 2007 og har bortset fra nogle afstikkere til KIF Vejen og TTH Holstebro spillet der lige siden. Ry-pigen har dermed taget hele turen fra 1. division til slutspilsdeltager, og den tidligere ligatopscorer nåede også at få debut på A-landsholdet.

Læs mere om stoppet i Midtjylland Avis mandag.