Dankortet bliver måske saga blot

De kommende uger bliver afgørende for Dankortets fremtid.

Ifølge Berlingske Business frygter eksperter og politikere at et EU-forslag vil koste det danske betalingskort livet.

Årsagen er, at EU med en ny forordning vil have indført mere konkurrence blandt alle betalingskort – og så kan Dankortet ikke længere opretholde den særstatus, den nyder i Danmark i dag.

Forbrugerrådets økonom, Troels Holmberg siger til Berlingske Business, at forslaget vil medføre dyrere betalingssystemer, som enten betyder flere gebyrer eller højere priser i butikkerne.