Stor bunke vasketøj stjålet

Silkeborg Politi har fået anmeldelse om tyveri af en stor bunke rent vasketøj.

I tidsrummet mellem torsdag aften og fredag morgen har nogen tømt en vaskemaskine i en vaskekælder på Nylandsvej for rent tøj.

Ifølge politiet er der tale om blandt andet børnetøj, damebluser og håndklæder. Alt var vasket rent, og lå i vaskemaskinen i kælderen, til hvilken man kun kan få adgang med en lejlighedsnøgle.