Byboere går sammen om køer

Har du lyst til at have en ko – men har du ikke en bondegård at have den i, så var den idé de har fået i Ry måske noget for dig.

Her er 30 byfolk nemlig gået sammen i et ”ko-græsse laug”, og man har splejset om at købe indtil videre fire køer.

Laug-medlem Benny Nielsen fra Ry siger til TV2 Østjylland, at det jo er en mulighed for at komme lidt tættere på både kød- og fødevareproduktion – og at man på den måde føler sig en lille bitte smule som landmand.

Ry ko-græsslaug regner med at have fem-seks køer til næste år.