Flaske Foto: Arkiv

4-årig er udskrevet fra hospitalet

Den 4-årige dreng, som søndag eftermiddag drak noget ætsende væske på en legeplads ved Lupinvej, blev udskrevet fra hospitalet i går eftermiddags.

Det oplyser drengens far, Younes Mousa ifølge mja.dk.

Politiet vil stadig gerne høre fra folk, der måske ved noget om hvem der har placeret flasken ved legepladsen.

Den indehold ca. en deciliter basisk væske, som drengen drak – dog tilsyneladende uden at synke.

De sidste dråber ætsede sig ind i plastikflasken, og derfor er det svært at finde ud af hvilken type væske der var tale om.