Håndjern

Efterlyst mand anholdt i Silkeborg

En mand fra Eritrea blev mandag anholdt i Silkeborg, da han ikke kunne gøre rede for sit ophold i Danmark eller sin identitet. Manden blev derfor anholdt for ulovligt ophold og netop manglende oplysninger om sin identitet.

Politiet har nu fundet frem til, at det drejer sig om en mand fra Eritrea, der er efterlyst i Italien, så nu skal der planlægges en rejse til netop Italien.

Politiet kan i henhold til udlændingelovens § 36 og 37 tilbageholde manden i tre døgn uden grundlovsforhør, men det er ikke helt nok til at planlægge rejsen til Italien, så i dag skal manden fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling og hjemsendelse.