Stor politi-øvelse i Herning – igen

Stor politiøvelse i morgen i Herning.

Hvis du i morgen støder på rigtig mange politibiler, der har kurs mod Herning, så er det fordi politiet igen holder en stor øvelse vestpå.

Det er politi fra alle politikredsene i Jylland og på Fyn, der mellem 9 og 16 i morgen gennemfører den såkaldte nationale MIK fællestræning.

Der deltager op mod 200 politifolk, hjemmeværn og en helikopter – personalet skal blandt andet træne indsats ved store demonstrationer og den slags.