Teresa Jørgensen er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og direktør for Hotel Dania.

Kvinde dømt for trusler mod lokalpolitiker

En 50-årig kvinde fra Silkeborg er blevet dømt for at true byrådsmedlem Teresa Jørgensen, fordi hun skiftede parti fra Venstre til DF.

Den 50-årige er ved en mentalundersøgelse fundet psykisk ustabil, og hun blev derfor idømt en behandlingsdom – og ikke en almindelig straf.

I juli forsøgte kvinden at politianmelde Theresa Jørgensen for partiskiftet – og da det mislykkedes, skrev hun til justitsministeriet og til et lokalblad, hvor hun fremsatte truslerne mod politikeren.

I samme sag er kvinden også dømt for trusler mod sin egen søn.