Kreditkort

64-årig udsat for en slags tricktyveri

Torsdag kl. 17.20 blev en 64-årig mand udsat for en slags tricktyveri, mens han handlede i Eurospar på Borgergade.

Mens den 64-årige var ved at betale ved kassen, lagde han mærke til en ung, nærgående kvinde, men manden lagde imidlertid ikke mærke til, at han efterfølgende bliver udsat for lommetyveri.

Kvinden var muligvis i gang med at aflure mandens pinkode, for da han var færdig med at betale, blev mandens Visadankort stjålet fra mandens lomme.

Kortet blev efterfølgende forsøgt anvendt, men pinkoden blev tastet forkert alle gange, så der blev ikke hævet nogen penge. Nu er Visadankortet spærret.

Videoovervågning kunne bagefter afsløre, at tyveriet blev begået af to kvinder.