Foto: Ulla Myrhøj

Frans Dhia Putros klar mod Rødovre

I aften spiller SIF pokalkamp mod Rødovre.

15 spillere er udtaget til kampen – blandt andet Frans Dhia Putros, der ikke har haft meget at juble over i denne sæson, hvor en drilsk lårskade har forhindret ham i spilletid på SIFs bedste mandskab.

Sidst han optrådte var i pokalkampen i Sønderborg i september.

Men nu er han altså klar til kamp igen.

Til gengæld sidder Morten Beck fortsat udenfor med eftervirkningerne af det slag, han fik i tindingen i opgøret mod FC Midtjylland. Han forventes at genoptage træningen i morgen onsdag.

Emil Scheel er heller ikke med, han plejer en ankelskade fra fredagens opgør mod FC Vestsjælland.