Tange Sø vil måske bestå

Danmarks Naturfredningsforening er måske på vej til at ændre holdning til Tange Sø fortæller TV Midt-Vest.

Naturfredningsforeningens hovedbestyrelse har jo hidtil anbefalet en tømning af Tange Sø for at få genskabt Gudenåens naturlige løb.

Den beslutning har den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen imidlertid ønsket skulle genovervejes, og at man kunne finde en løsning hvor Tange Sø blev bevaret.

Og det har hovedbestyrelsen altså nu besluttet, at man vil gøre.

De fem lokalforeninger ved Gudenåen skal mødes med præsidenten for Naturfredningsforeningen, Ella Maria Bisschop-Larsen, i næste uge, hvor planen er, at de skal afgøre, om de vil trække anbefalingen om tømningen af søen tilbage.