Ny asfalt på Nørrevænget i dag

I dag begynder arbejdet med at lægge ny asfalt i krydset mellem Nørrevænget og Borgergade/Viborgvej.

Den sidste kantsten blev sat i går, og næste skridt er altså at lægge ny asfalt i krydset og på de nye fællesstier på Nørrevænget.

Egentlig var det meningen, at arbejdet først skulle udføres til næste år, men det varme efterårsvejr har gjort, at man ikke behøver at vente.

Arbejdet kan ikke undgå at betyde, at mange bilister vil blive generet, men entreprenøren, der udfører vejarbejdet, sætter skilte op og forsøger at udføre arbejdet med færrest mulige gener.