Indbrud

To identiske indbrud begået i Gjern

To boliger i det nordlige Gjern blev i går udsat for indbrud efter samme metode.

I tidsrummet fra kl. 17.10 til 21.00 gik det ud over en villa fra Nørrebakken, hvor et vindue blev opbrudt med et koben.

Det skaffede indbrudstyven adgang til boligen, hvor det lykkedes tyven at finde og stjæle 8000 kroner i kontanter, et endnu ikke opgjort antal smykker, et armbåndsur og et Mastercard.

Betjentene på stedet forhørte sig hos naboerne, om de havde set noget, og en nabo havde set en mistænkelig cyklist køre rundt i nabolaget tidligere på dagen.

En cirka 170 cm høj, spinkel mand kørte rundt på en mørk cykel med cykeltasker. Han var iført en sort jakke og bukser.

Få hundrede meter fra hinanden
Den anden villa, der blev udsat for indbrud, var på det Tingbakken.

Her gik det ud over et bolig i et udvidet tidsrum, nemlig fra 10.00 til 22.45 onsdag, men politiet arbejder ud fra, at det sagtens kunne være begået i samme tidsrum som indbruddet på Nørrebakken.

Tyven kom også ind i boligen på Tingbakken ved at brække et vindue op med et koben.

Hele huset blev gennemrodet, men tyven fandt umiddelbart ikke noget af værdi, for der er ikke blevet stjålet noget ifølge politiet oplysninger.