Mega underskud i selskabet bag Midtjyllands Avis

Selskabet bag Herning Folkeblad, der jo ejer Midtjyllands Avis, kommer ud af regnskabsåret 2013/2014 med et underskud på svimlende 19 millioner kroner.

Administerende direktør for Herning Folkeblad og bestyrelsesformand for Midtjyllands Avis, Alex Nielsen, erkender ifølge mja.dk, at mediekoncernen er presset på annonce- og avissalg.

Ifølge direktøren skal størstedelen af forklaringen på det enorme underskud dog findes i, at Herning Folkeblad i regnskabsåret købte Midtjyllands Avis og hovedparten af selskabet bag Ikast Avis.

Blandt andet har man opgraderet eller udskiftet alle tekniske platforme og it-systemer, man har relanceret de to dagblade og søsat betaling for online-indhold med aoh+ og mja+.

Alex Nielsen forsikrer ifølge mja.dk, at et minus på 19 millioner bliver en engangsforestilling.